Skip to main content

Krebs Ergonomi

Hvem er jeg?
Jeg er Mette Krebs. Det er mig, der står bag Krebs Ergonomi. Siden 2001 har jeg arbejdet med ergonomi på tandklinikker som mit primære område. Da lige præcis denne faggruppe har fået alt min opmærksomhed, betyder det at mit kendskab til dentalbranchen er kæmpe stort. Min ekspertise er altså at kunne hjælpe klinikkerne inden for de rammer, som kan lade sig gøre, da jeg kender deres hverdag.

Uddannelse
Jeg er uddannet Mensendieck-lærer fra 1997.
Efter endt uddannelse, underviste jeg i skånsom træning og holdningskorrektion. Derudover var medejer af Frederiksberg Mensendieck Institut, som er landets største institut indenfor området. Jeg har suppleret min uddannelse med et etårigt forløb i Motion og Sundhedsfremme på Åben Universitet i Odense. Desuden har jeg løbende fulgt andre kompetencegivende kurser, der omhandler emner som ryg-, nakke- og lændesmerter, samt musearm m.m.

I dag ser jeg min primære “uddannelse” som værende de mange timer, jeg har har brugt ude på klinikkerne, at være med, der hvor det sker og se hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Den erfaring er ikke en uddannelse, man kan tage nogen steder. Der er ikke et kursus eller en bog, der slår den erfaring, jeg har fået gennem klinikkers tillid til at lade mig hjælpe.

Fra 2011 til april 2017 var jeg forhandler af  MeridentOptergos optiske løsninger. Jeg har nu valgt at koncentrere mig 100% om ergonomien, som er min mission, min passion og mit hjertebarn.

Dentalbranchen
Jeg har gennem årene afholdt en lang række foredrag og workshops, for større og mindre grupper af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, i både ind- og udland. For mit arbejde for at bedre ergonomien på tandklinikker rundt i landet, modtog jeg i 2016, som den første ikke-tandlæge, Tandlægeforeningens Sundhedspris.

Jeg har medvirket til og skrevet en lang række artikler om emnet ‘arbejdsbevægelser, krop og holdning’, primært inden for tandlægebranchen.

Min base er i Århus, men jeg kommer i hele landet.

Jeg glæder mig til at besøge din klinik.