Hvordan adskiller Dentalergonomi sig fra normal ergonomi?
Ordet Ergonomi dækker over sammenhængen mellem krop og arbejdsredskab, altså inden for en bred vifte af arbejdsopgaver. Der vil derfor være mange råd inden for ergonomi, som ganske enkelt ikke kan bruges på en klinik.
Dentalergonomi er designet til tandklinikken, og tager højde for de mange specielle opgaver, der skal kunne lade sig gøre på klinikken. Mange gængse og velmenende råd om generel ergonomi giver ikke altid mening på klinikken, tværtimod kan de ind imellem give flere udfordringer. For at I vælger den rigtige ergonomi til netop jeres klinik, skal det derfor være dentalergonomi, som tager hensyn til både patienter, kollegaer og hvor i munden, det specifikke arbejde foregår.
Når man sidder ved unit’en, kan det være svært at mærke, om man gør noget forkert. Ønsker I at forebygge eller har smerterne allerede meldt sig, er det måske på tide at noget bør ændres. Men hvordan finder I ud af, hvad I kan gøre bedre? Et kursus i dentalergonomi kan hjælpe hver enkelt af jer med at udpege netop jeres udfordringer. Og vigtigst af alt: hvad I kan gøre for at løse dem.
Jeg har ekspertisen og erfaringen, der vil hjælpe med at forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø på klinikken. Min erfaring fra besøg på flere hundrede tandklinikker i ind- og udland viser, at tandpersonalets arbejde kan lettes betydeligt ved en bedring af arbejdsstillingerne. Ofte er det ikke de helt store ændringer, der skal til. Du skal lære at bruge dit udstyr og ikke mindst dine egen krop bedst muligt.
Du kan selv ændre din arbejdsstilling
En sund arbejdsstilling handler mere om den måde, du bruger din krop på end om dyrt ergonomisk udstyr. Ergonomisk udstyr gør det ikke alene. Jeres viden om funktionel anatomi spiller en stor rolle. Det handler om at tage ansvar for egen krop, både for din og dine kollegaers skyld. Husk at lave øvelser.